Oure Friskole og børnehave

Erfaringer og forventninger fra forældre

"Vi har valgt at indskrive vores første barn på Oure Friskole pga. dens omdømme som værende en skole, hvor alle børn bliver set og hvor mobning nærmest er ikke-eksisterende. Det mener vi er fundamentet for at kunne lære.

De gange vi har været på besøg har der været historiefortælling og forskellige lege og aktiviteter og vores barn været glad og følt sig dygtig. Skolens fysiske rammer har desuden en helt særegen stemning af kreativitet og tryghed."

Tea

 

"Oure Friskole har fået Alberte til at tro på sig selv igen. Der er tid og plads til hende. Her praktiseres undervisnings differentiering - Alberte bliver undervist på sit niveau og hendes sidekammerat på hendes/hans.

Hun behøver ikke at være bange for de store, for på Oure sætter man fokus på sammenholdet!

Alberte havde gået på skolen en lille måned. Vi havde lige overværet nissespillet, da en pige måske fra 7. klasse kom hen til Alberte og roste hende for hendes optræden. Det har jeg aldrig set på nogle af de skoler, jeg har været ansat på. Børnene virker utroligt trygge, og det bevirker at de er søde ved hinanden.

Som forældre føler man sig også utroligt velkommen (også selvom man kommer fra "Djævleøen").

Fritten og børnehavens hyggelige sammenspisninger om eftermiddagen er også helt uvurderlige.

Sidst men ikke mindst fastholder skolen nogle gode traditioner som samler børnene. De bliver bevidst om dansk kultur og historie gennem gode historier og fortællinger ved morgensang (f.eks. historien om 9. april)."

Kærlig hilsen
Helle

 

Mathilde i 5. Klasse, siger selv:

  • Vi driller ikke hinanden
  • Vi kender navnene på alle skolens elever
  • Vi kender lærerne godt
  • Vi får hurtigt venner
  • Det er hyggeligt at gå på skolen, når vi ikke er så mange
  • Der er god til i timerne, hvis vi skal fortælle hinanden noget
  • Lærerne er rigtigt hyggelige og går rundt og driller os for sjov
  • Emne ugerne er sjove og kreative
  • Hyggelige frikvarter
  • Hvis vi arbejder godt og hurtigt i timerne, må vi nogle

 

Frederik, som tager 9. Klasse på Ringe fri og efterskole:

  • Vi kan se på hans karakter, at han har fagligheden i orden
  • Hans evne til at finde de informationer han skal bruge er fantastisk god
  • Han er en god kammerat og kan rumme mange forskelligheder blandt de elever han møder på sin nye skole
  • Han er god til at hjælpe de andre elever både fagligt, men også socialt
  • Han har fået en rigtig god ballast med sig fra Oure friskole

 mvh Hanne

 

Generel information ved indmeldelse af elever på Oure Friskole

Friskoleloven slår fast, at ”eleven skal lære lige så meget, som det almindeligvis vil lære i en folkeskole.”

Når man indmelder sit barn på en Friskole, tager man selv ansvaret for barnets undervisning og uddannelse. Dvs. at man selv skal føre tilsyn med, om barnet får det udbytte af undervisningen, som man kan forvente. Man er dog ikke helt alene.

Skolestyrelsen – undervisningsministeriets tilsynsførende for de frie skoler – lægger rammerne for den selvevaluering af undervisningen, der skal foregå på de enkelte skoler.

Forældrenes ansvar og tilsyn foregår bl.a. ved:

  • Ind i mellem at overvære undervisningen
  • Deltage i de arrangementer, hvor eleverne fremlægger resultatet af deres undervisning – teater, udstillinger, projektfremlæggelser – eller deltage ved morgensamlingen, hvor elever fremlægger undervisningsprojekter.
  • Deltage i forældremøder og de lærer/forældresamtaler, hvor det enkelte barns undervisningsstatus drøftes.Deltage i generalforsamlingen, hvor skoleleder og bestyrelsen fremlægger deres beretninger over året gang og de planer, der er for fremtiden. Beretningerne er til debat, og forældrene har lejlighed til at drøfte den pædagogiske og økonomiske linie, der er lagt for skolen.
  • Generelt at have en god kontakt til skolen, så man har føling med stedets atmosfære og dagligdag.

 

FORÆLDREARBEJDE – SAMARBEJDE MELLEM SKOLE OG HJEM

Skolen forventer interesse og deltagelse fra forældre på flere områder:

  • Forældre møder selvfølgelig op til de fleste arrangementer.
  • Der er festlige arrangementer for hele skolen og for klassen, fællesspisninger m.v., men der vil også være udviklingsmøder, generalforsamlinger m.v. hvor skolens drift og hverdag drøftes.
  • Det vil næsten altid være muligt at tage sine børn med, selv om det er møder for voksne.
  • Forældrene stor indflydelse på/ansvar for skolens drift og rammerne for undervisningen.
  • Man har mulighed for at vælge skolens bestyrelse på skolens generalforsamling, og alle forældre har mulighed for at stille op til bestyrelsen.
  • Da vi gerne vil mere, end de officielle budgetter tillader, er der tradition for, at forældre hjælper hinanden med at skaffe ekstra ”kontanter” til skoledriften. Det kan være ved at hjælpe Oure Friskoles Venner med at gennemføre deres ideer. (Papirindsamlinger og kuvertpakninger gav sidste år omkring 60.000 kr til skolen. Pengene er brugt til lejrskoler, indkøb af ekstra undervisningsmaterialer/redskaber samt vedligeholdelse af skole og børnehave.)
  • Der er tradition for forældrearbejdsdage 2 gange om året, hvor der som regel arbejdes på at gøre legeplads, have og bygninger bedre – bygge nyt og reparere, klippe hæk osv.

Man er selvfølgelig ikke forpligtet til at deltage i alt  – vælg de områder, hvor dine talenter vil gøre gavn, og brug den tid på skolen, som dit liv tillader.


Oure Friskole har samme vilkår som folkeskolen i forhold til:

  • Sundhedsplejerske
  • Hjælp til børn med problemer – PPR (pædagogisk, psykologisk rådgivning)
  • Uddannelsesvejledning
  • Og alle andre tilbud der relaterer til børns sundhedstilstand – fysisk og psykisk

DANSK FRISKOLEFORENING

Når man melder sit barn ind på en friskole, bliver man automatisk medlem af Dansk friskoleforening. Foreningens formål er at hjælpe og støtte friskoler i deres daglige drift, og kæmpe for gode forhold for friskolerne politisk.
Læs mere om foreningens formål og arbejde på www.friskoler.dk


FRIPLADSTILSKUD

Der kan søges om tilskud til skolepenge. Staten tildeler hvert år en økonomisk pulje, der fordeles mellem de familier der ansøger. Støtten udsendes fra staten omkring nytår, og tildelt beløb vil blive fratrukket skolepengene for resten af året.

Støtten fordeles efter økonomisk behov, og der skal sammen med ansøgningen afleveres oplysninger om indtægtsforhold (indkomstopgørelse fra skattevæsenet).

BEFORDRINGSTILSKUD

Der kan søges om tilskud til buskort. Støtten udbetales omkring 1. maj, og der skal gemmes dokumentation for afholdte udgifter.

Se skolen i billeder

Download årsplan og skema

Undervisningsplaner

© Oure Friskole
Joomla webudvikling Wied Webdesign