Oure Friskole og børnehave

Skoleleders beretning 2010

SKOLELEDERS BERETNING TIL
Generalforsamling på Oure Friskole

 

Den 21. april 2010

 

Skoleleders beretning til generalforsamling
21. april 2010

 

Så er endnu et år gået siden der sidst blev gjort officiel status på skolens situation med fremlæggelse af regnskab og beretning fra formand og skoleleder.

Det er en del af den evaluering, som undervisningsministeriet kræver på vores drift af Oure Friskole.

 

Pædagogiske muligheder og økonomi hænger selvfølgelig sammen, men det handler også om det værdigrundlag, der er hele fundamentet for skolehverdagen her på skolen.

Værdigrundlaget består af 11 punkter, som tilsammen er vores arbejdsgrundlag.

 

1. skolen bygger på det grundtvig-koldske skolesyn.

Grundtvig var medforfatter til den danske grundlov og indførelse af folkestyre og demokrati. Han mente at det var nødvendigt at uddanne og danne alle borgere i Danmark, for at det demokratiske samfund kan fungere. Uddannelse og viden er vigtig, men bevidsthed om egne værdier (dannelse) er også nødvendig for selv at kunne vælge, hvilken politiker, man vil stemme på.

 

Kold var pædagogen, der udviklede børneskolen til et sted, hvor det blev taget hensyn til det enkeltes barns evner og udviklingstrin. Han er grundlæggeren af fortællingen som undervisningsform i skolen. Han erfarede, at det styrkede det enkelte barns fantasi og evne til selv at skabe de billeder fra historien, der passede i det enkelte barns verdensbillede. I nutiden er fortællingen et godt supplement til de mange færdiglavede billeder børn møder gennem film, spil o. lign. Billeder der ofte er præget af scener, der er præget af vold og meget stærke i forhold til børns udviklingstrin.

 

Han mente også, at det var unødvendigt at kontrollere børns udbytte af undervisningen. Tilliden til, at de frø man lægger i barnet gennem undervisning og samværsformer i skolen vil spire i ungdomsliv og voksenliv, når der bliver brug for det. Respekten for barnet – og tilliden til at barnet lærer, vil få det til at føle sig værdsat - er den del af skolesynet, der stammer fra Kold.

 

2. skolen henvender sig til hjem, der mener, at skolen bør være andet og mere end det sted, hvor man lærer at læse, regne og skrive.
Det er en lidt gammeldags formulering, og det er længe siden, at det kun handlede om formelle færdigheder i skolen.

 

I de små klasser arbejdes der professionelt og engageret med at lære eleverne grundfærdighederne indenfor netop læsning, skrivning og regning.
Men ligeså vigtigt er fortællingen af eventyr og myter, at synge og spille sammen, at lege og dyrke idræt, og få tid og rum til oplevelser og kreative aktiviteter.
Derfor er vi også rigtig glade for kunstskolen hver tirsdag, hvor børn – som et ekstra tilbud -  kan melde sig til Jennifers professionelle kurser i tegning og maling.

Det er også vigtigt at lære de små empati, forståelse for andres situation og følelser, så de bliver gode kammerater for hinanden og der bliver et godt socialt klima i klassen. Det er vigtigt at bruge tid på konfliktløsning og social forståelse, mens eleverne er små. Det giver tryghed og mulighed for at alle kan få lov til at være sig selv.
Der skal læres accept af – og respekt for forskellighed.

 

Vores undervisningsmål handler OGSÅ i høj grad om at give eleverne en stor almen viden om samfundsforhold i Danmark og resten af verden – i nutid og historisk. At kunne se enkeltbegivenheder som en del af en større sammenhæng.
Faget ”viden om verden” i udskolingen er en sammensmeltning af historie, samfundsfag, kulturgeografi, og religion.

 

Vi skal give eleverne interesse for og redskaber til at finde viden, der er relevant for den enkeltes dannelse og uddannelse.
I dette år, hvor skolen har fået installeret et velfungerende trådløst netværk, bliver brugen af internet og computere en meningsfuldt aktiv i elevernes arbejde med projekter.
At eleverne kan vælge et emne, finde viden og formidle denne viden videre gennem fremlæggelser for andre, så alle et fremragende eksempel på, da de store elever i 6.7.8. klasse til forældredagen i november holdt en ”Klimamesse”, hvor alle kunne tage en rundtur til de forskellige udstillingsstande, hvor eleverne kunne fortælle om alt fra vindenergi, elbiler til affaldsproblemer.

 

3. Bag friskolens arbejde ligger dyb respekt for det enkelte menneskes værd og frihed. Denne respekt for børnenes frihed og særegenhed – indenfor fællesskabets rammer – sammen med skolens begrænsede elevtal og beskyttede miljø skaber rammerne for Oure friskole.
Gensidig respekt mellem børn og voksne – mellem børnene – og mellem de voksne
(kolleger og forældre og personale)skal bl.a. afspejle sig i sprog og omgangsformer.
På skolen er der generelt et anerkendende sprog mellem børn og voksne. Der accepteres ikke ”fucksprog” i dagligdagen.

 

Skolens størrelse og fællesskabet ved den daglige morgensamling er forudsætningerne for at alle kender hinanden – både store og små.
Generelt er min mening, at børnene føler sig accepteret af lærerne, og der i hverdagens arbejde er en stor tillid mellem børn og skolens samlede personale.
3. Når man melder børnene ind på skolen bliver man en del af et forpligtende fællesskab. Dette fællesskab mellem forældre, lærere og leder danner ramme for børnenes undervisning og udvikling.
At være friskoleforældre forpligter til samarbejde med skolen om elevernes undervisning og udvikling.

 

Det formelle samarbejde rummer fra skolens side afholdes et forældremøde i begyndelsen af skoleåret, hvor lærerne fremlægger planerne for deres fag. Der afholdes 2 forældrekonsultationer, hvor der tales om den enkelte elevs standpunkt og udvikling.
Der ud over er der åbent hus med teaterforestilling og projektfremlæggelser i november.
I skolehverdagen er forældre velkomne til at komme og overvære undervisningen, og vi opfordrer til at forældre kommer og er med, når eleverne ”optræder med musik” eller laver andre fremlæggelser til morgensamlingen.

 

Alt dette er de muligheder, hvor forældre kan føre tilsyn med undervisningen. Friskoleloven pålægger forældrene at føre tilsyn med undervisningen. Man har – ved at melde sit barn ind på en friskole - selv taget ansvaret for sit barns undervisning.
Forsamlingen skal senere tage stilling til den nye tilsynslov, hvor der gives mulighed for at vælge mellem 2 modeller. – mere om det senere i dagsordenen.

 

4. En afgørende betingelse for at fællesskabet kan virkeliggøres er, at forældre og medarbejdere er villige til at engagere sig i skolens liv. Det er vigtigt at børnene ved at forældrene har sagt JA til skolen. Det nære og tillidsfulde samarbejde mellem skole og hjem er det fundament, som hele skolearbejdet hviler på.

I de sidste år, har der fra forældrene på Oure Friskole ydet en fantastisk indsats for at støtte skolens økonomisk. Der har været pakket utallige kuverter, der er installeret trådløst netværk, der er lavet multibane og legeplads i børnehaven, arbejdet i bestyrelse og Oure Friskoles Venner osv.

 

Alle der har været aktive på den ene eller anden måde har ydet til et fællesskab, der rækker langt ud over de interesser, man har på sit eget barns vegne. Det viser, at skolens forældre har et fællesskab, der ligger langt over, hvad man kan forvente.
Når man kommer til arbejdsaktiviteter på skolen, har man som regel sine børn med. De kan lege sammen, mens de voksne arbejder. De børn er ikke i tvivl om, at skolen er en vigtig del af deres og deres families liv.

Bl.a. pga denne indsats er skolens økonomiske situation nu langt bedre, end den har været i mange år. Vi er på vej ind i en positiv spiral, som er motiverende for alle – bestyrelse og ansatte.

 

Tænk at kunne bruge sin energi på udvikling og fremtidsplaner i stedet for at tænke begrænsninger og nedskæringer.

Tusind tak til alle de der har med til at organisere, og som har brugt mange timer for fællesskabet. Tak til alle dem, der har bakket op og som troligt møder til kuvertpakninger, papirindsamlinger og arbejdsdage. Skulle nogen indtil nu været gået glip af den hygge, der også er forbundet med arbejdsdagene, så skal I være velkomne næste gang.
Der er ikke arbejdspligt, men det er en god mulighed for at lære skolens fysiske rammer at kende og kunne være med til at påvirke prioriteringen af de næste vedligeholdelser og investeringer.

 

5. Det vi vil er en børneskole, som udvikler børnenes evner i en bred forstand
(de boglige, de kropslige og de musiske) som gennem den frie mundtlige fortælling nærer deres fantasi og forestillingsevne, som gennem eventyr, sagn, myter, bibelhistorie, historie, litteratur og poesi udvikler en historisk bevidsthed, menneskelig ansvarlighed og anstændighed, respekt for sig selv og andre.

(Udskoling – værdier og målsætning)
Her er et punkt, der måske skal udvides lidt. Det pointeres at det er en børneskole, men vi har udvidet med en 8. klasse, og på sigt, når de fysiske rammer kan bære det, vil der også blive en fast 9. klasse.
Dvs. at vi skal have en målsætning for en ”overbygning”.
De sidste punkter, der handler om ”menneskelig ansvarlighed, respekt for sig selv og andre” vil selvfølgelig være at overføre direkte til en målsætning for skolens ældste klasser.
Men der skal også formuleres en ny faglig målsætning. Det handler ikke længere om børn, men om unge skoleelever vi skal gøre interesserede – og kvalificerede - til at vælge en uddannelse, som de har talent for, og som vil kunne give dem arbejdsglæde og respekt for sig selv, i de nye sammenhænge de skal indgå i efter Oure Friskole.
Formuleringer, der kunne indføjes i værdigrundlaget vedr de ældste klasser kunne være:
• Vi skal give dem mulighed for at blive bevidste om EGNE værdier - at udvikle EGEN identitet. Vi skal lære dem samtale og argumentation, så de både kan lytte til andres synspunkter og argumentere for deres egne.
• Vi skal give dem udsyn, oplevelser og lyst til at lære verden at kende.
• Vi skal give dem faglige færdigheder, så de kan følge med, når de skifter skole.
.
I alle dannelsesfag bør det målsættes, at vigtige spørgsmål sættes til diskussion i klassen.
F. eks i dansk litteratur:
Når 7.8. klasse læser ”Fluernes Herre” diskuteres, hvordan menneskers adfærd påvirkes af den situation men havner i. Hvordan ville man selv reagere? – hvorfor reagerer bogens personer som de gør?
De skal selv finde de personer, de identificerer sig med, i de bøger de læser.
Når der læses bøger eller ses film er det jo også en del af identitetsudviklingen, der er så vigtig i teenageårene. De skal præsenteres for virkeligheder, der er forskellig fra deres egen, så de får forståelse for andre virkeligheder. Også i samfundsfag, historie og religion handler om dannelse ud over viden.

I 7.8. klasse har vi netop haft debattimer, hvor deres grundliggende værdier blev drøftet. De havde alle de rigtige meninger – men var det mest teoretisk viden? - eller var det holdninger, der ville påvirke deres adfærd.
Alle mente, at mobning var forkert.
Men ville de/turde de involvere sig, hvis de så mobning?
Ved at stille spørgsmålene skal vi få dem til at tænke over, hvad de egentlig mener.
------------
Vi skal give dem udsyn, oplevelser og lyst til at lære verden at kende
I 7.8. klasse ligger en udenlandsrejse som en fast del af undervisningsplanen.
Målet er, at de skal få erfaringer med at rejse, at de skal opleve såvel natur og kultur, der er anderledes end det, de kender fra Sydfyn.
Sidste år var holdet i Norge, hvor de boede på en campingplads ved en sø, der ligger for foden af et bjerg. De rejste med tog, færge og bus, vekslede valuta og var i et område, hvor befolkningen talte et fremmedsprog. De vandrede/klatrede på bjerget, prøvede riverrafting og sejlede i kano på søen.
I år skal 7.8. kl. til Berlin. Den storby i Europa, hvor der er sket allermest i de sidste 20 år.
De skal lære om politiske fakta og menneskers skæbner ved Berlins deling og sammenlægning igen. De skal se de sidste rester af Berlinmuren og opleve det ny Berlin. En storby fuld af udvikling og spændende oplevelser.
Sidste år begyndte skoleåret med en 2 dages tur til København. Vi var heldige at få et kontant beløb ved at udleje skolen til en filmoptagelse. Eleverne nåede at opleve repræsentationslokalerne på Christiansborg, Nationalmuseet, Tivoli, Strøgtur, infrastrukturen i storbyen gennem bustransport fra vandrerhjem, ophold på hovedbanegården osv.

 

Ingen af oplevelsesrejserne har karakter af charter- eller familieferie – det er undervisning med dannelse, udsyn og erfaring med at turde rejse - for at se og opleve.

• Vi skal give dem faglige færdigheder, så de kan følge med, når de skifter skole.
Fra 7. klasse tilbydes nye fag som tysk, fysik og samfundsfag.

Fysik er pt. vores svage punkt. Vi har en lejeaftale med Vejstrup Ungdomsskole, hvor vi har adgang til et fuldt udstyret lokale, men det har i år været svært at fastholde en god fysiklærer.

 

Heldigvis fik vi en aftale med Jens Hoffmann, der er fysiklærer på Oure Skolerne. Han er sjov og faglig dygtig, og eleverne udtrykker stor begejstring for timerne. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at få en fast aftale vedr. fortsættelse til næste år, da Jens endnu ikke kender sit skema til næste skoleår. Vi har ud over Jens´ gode undervisning købt en aftale, hvor vi kan bruge et undervisningsprogram på internettet. Der vil blive arbejdet hårdt på, at finde en lærer, der er ligeså god til næste år. Vi kan pt. ikke levere varen indenfor egne ansatte, så der vil blive søgt blandt kvalificerede fysiklærere på folke- og efterskoler i omegnen.

 

Der stilles ind i mellem spørgsmål til muligheden for, at eleverne får det fulde udbytte af undervisningen, når der skal undervises på 2 niveauer i fag som sprog og matematik.
I dannelsesfagene er der større forståelse for, at de faglige emner kan veksle over 2 år.

Der er ingen tvivl om, at der stilles store krav til lærernes evne til at tilrettelægge en differentieret undervisning. Organisering af undervisningsmetoderne er altafgørende, når der skal samlæses årgange i de ældre klasser.

 

Det er forskelligt, hvordan de enkelte lærere organiserer deres undervisning. Eleverne har gennem hele deres skoleforløb været vant til, at der er forskellige faglige niveauer på deres undervisningshold. De er generelt gode til at arbejde selvstændigt eller i grupper, mens andre elever bliver undervist på deres niveau.

 

Der har flere lærer på kursus i en undervisningsmetode, der kaldes cooperative learning – en undervisningsmetode, der handler om, at der arbejdes sammen i elevgrupper, hvor de enkelte er på forskelligt niveau, og hvor samarbejde om en opgave kommer alle til gavn.
Grundsynspunktet om, at alle elever har noget at byde ind med, er en del af denne arbejdsmetode. Metoden fremmer ud over et større fagligt udbytte til alle i gruppen, alles evne til samarbejde, samtale, formidling og organisation af et arbejdsforløb.

Temaugerne har i 7.8. klasse er en mulighed for fordybelse og sammenhæng i en opgaveløsning. Der er avisuge, individuelt projekt, kunst, litteratur, udenlandsrejse og 2 teateruger, hvor de igen i år gerne vil skrive deres stykke selv.
Målet med teaterugerne er formulering og formidling i fællesskab, skabelse af personkarakteristikker, der udtrykker den ide, der er grundlaget for forestillingen,
Samt samarbejde om opsætning og opførelse.

 

Afvekslingen i skoleåret mellem temauger og almindelige skemauger er med til at skabe dynamik og afveksling og er med til at holde eleverne engagerede og aktive.
Der ud over er kravet i friskoleloven, at eleverne skal lære lige så meget, som man almindeligvis læres i folkeskolen.

 

- jeg springer nu til værdigrundlagets sidste punkt – konklusionen?

Det er skolens mål at give vore elever en faglig og menneskelig ballast så de er bedst rustet til at deltage aktivt i de udfordringer, som de møder fremover.

Det tager tid at gøre rede for alle de pædagogiske bagtanker, der ligger bag de undervisningsmetoder der bruges, de fagområder der udvælges på alle alderstrin.
Hele vores skolehverdag hviler på bevidst valgte omgangsformer, der har rod i skolens værdigrundlag.

 

Derfor hviler skolens hverdag også på et tillidsforhold mellem forældre og skole. Tillid til leder og til den enkelte lærer. Tillid kan man bedst have til mennesker man kender – og derfor er det vigtigt, at lærere og forældre mødes i sammenhænge, hvor det ikke kun handler om samtale vedr undervisning, elevstandpunkter og andet skolefagligt.

Efter et år, hvor der har været mange økonomiske tilpasninger, ændringer i personalesammensætningen og mange praktiske opgaver, håber jeg, at der i det kommende år bliver overskud til at arrangere fællesspisninger og andre uformelle arrangementer, hvor det kun handler om at mødes og hygge sig, og ikke mindst om at lære hinanden at kende som mennesker. Arrangementer, hvor lærere og forældre mødes som ligeværdige mennesker, der kan tale om andet end skole.

Vi gør jo alle – forældre og personale - vores bedste for at skabe så gode vilkår for VORES børn som muligt på Oure Friskole.

 

Børnehaven skal også lige have et par ord med på vejen.
Den er her efter 2 år blevet et tilløbsstykke, hvor alle pladser er fuldt optaget de næste 2 år. Det blev en stor en stor investering at etablere den, men nu er den i fuld gang med at betale investeringen tilbage. Der er dog behov for yderligere investeringer, såsom etablering af bedre garderobeforhold og etablering af egne toiletter.
Personalet yder en stor indsats, og de møder tilfredse forældre, der fortæller de gode historier ”ude i byen”. 

 

Til slut vil jeg gerne takke alle medarbejdere og bestyrelsen på skolen for deres indsats for at få ”butikken” til at køre i det forløbne år. Det er en god tid vi er på vej ind i.
Vi skal stadig arbejde sammen om at se mulighederne i stedet for begrænsningerne.