Oure Friskole og børnehave

Skolelederens beretning 2008

Skolelederens beretning for skoleåret 2007

Ved generalforsamling den 23.april 2008 

Status

Det har været et skoleår med forandringer og udfordringer.

Jeg vil prøve at gøre status og beskrive året ud fra de pædagogiske mål vi arbejder efter - og de resultater, der er opnået gennem de valg, der er foretaget af bestyrelse og undertegnede.

 

 Året 2007 bød på en stor udskiftning både i personalegruppen og i elevgruppen.

Administrativt personale:

Dagen efter generalforsamlingen i 2007 sagde Ane, skolesekretæren gennem mange år sit arbejde op. Stillingen blev opslået, og Lone Munch blev ansat fra 1. juni.

Der var selvfølgelig en større ophobning af opgaver, samtidig med at Lone som ny i branchen skulle sætte sig ind i de mange opgaver med indberetninger til undervisningsministeriet, Danmarks statistik m.v og følge op på bunken af bogføringsopgaver m.v.

Lone har ydet en stor indsats for at komme på højde med situationen, og hun glæder sig voldsomt til det næste år, hvor opgaverne vil være lettere at gå til, og der ikke vil komme så mange overraskelser i form af tidskrævende skemaer, som kunne virke noget uoverskuelige.

Samtidig måtte vi konstatere, at kontakten til vores revisorfirma har været ustabil. Skolens mangeårige revisor, Thyge, gik på efterløn og i løbet af året har Deloitte har haft stor udskiftning i medarbejderne, så vi har gjort flittigt brug af konsulenterne på friskolernes kontor i forhold til oplæring af Lone.

Vi ser frem til et tæt og stabilt samarbejde med BDG-gruppen.

Praktisk personale:

John Pedersen var ansat som pedel i 30 timer om ugen. Han valgte at gå på forældreorlov, hvorefter Ove Rosenberg blev ansat som vikar i perioden. John fik andet arbejde og Ove blev fastansat i nov.07.

Det er vi rigtig glade for på skolen. Ove har det store overblik over, hvad der skal laves, for at skolen og dens omgivelser fremtræder pænt og velholdt. Ove er meget alsidig og arbejder meget selvstændigt. Der er uarbejdet rengøringsplaner, arbejdspladsvurderinger og i samarbejde med Helle Feldingbjerg fra bygningsudvalget i bestyrelsen er der virkelig lavet meget i år mht vedligeholdelse og forbedring af skolens undervisningsmiljø.

Forældrearbejde og Oves gode planlægning af sin arbejdsdag, har været medvirkende til at der er blevet malet

– klasselokalet i det blå hus,

- lokalet til højre i det gule hus,

- den store gang i hovedbygningen

- og trappegangen ned til pavillonerne er forvandlet til et hav med fine fisk på væggen. –

- Baghuset er ved at blive isoleret og malet, så vi kan spare lidt på varmen derude.

 De fysiske rammer – vedligeholdelse og rengøringsstandard – har stor betydning for det daglige undervisningsmiljø. Så selv om det har kostet penge, vi måske ikke havde råd til, mener jeg at de er givet godt ud til gavn for alle på skolen.

 Samtidig med lokalerne bliver pænere vil der også komme en opstramning på betaling af skader på skolens materiel.

En ødelagt rude – 800 kr

En ødelagt dør – 1081 kr  - det er priser uden arbejdskraft, da tingene laves af Ove.

 Alle kan komme til at ødelægge noget, men hvis man som familie har en ansvarsforsikring, så vil den kunne dække evt. skader. Det handler ikke om skæld ud, skyld og skam – det handler om, at vores begrænsede resourser kan bruges til noget sjovere end dækning af skader.

Måske handler det også lidt m, at bevidstgøre eleverne om, at det koster noget for nogen, hvis man ødelægger ting…

 

Skolens hverdag.

Det er en daglig glæde at færdes på skolen og mærke det gode læringsmiljø, der er hver dag. Jeg mener, at eleverne får et stort udbytte at deres skoledag – både fagligt, socialt og udviklingsmæssigt.

Skoleårets struktur med vekslen mellem almindelige fagtimeperioder og temauger med tid til fordybelse giver energi i hverdagen. Skoledagene bliver ikke rutineprægede med kedsomhed til følge – der er altid noget at se frem til.

Temaugerne veksler mellem kreative og faglige emner. Børnene har været delt efter 6. klasse, således at ugerne har haft mere fagligt rettet indhold i udskolingen.

Fra 0.-6. klasse har børnene haft følgende temaer.

Høst, krop og sundhed, viden om verden, kunstuge, læseuge, og der venter 1 uge med ”oplevelser” og 2 uger med teater.

Udskolingsgruppen har arbejdet med: geografi, fysiologi, individuelt projekt, dansk, individuelt projekt under temaet ”verdens forandringer”, og der venter 1 lejrskoleuge med sprog- og kulturrejse til England og afgangsprøver for 9. klasse.

7.8. klasse deltager med et projekt, der hedder ”prøver for sjov”, hvor de arbejdsformer, der hører prøver til afprøves inden det bliver alvor i de senere årgange.

Der har dog været efterlysninger fra de større elever om tid til kreative dage i deres noget faglige skolehverdag.

Denne struktur har været en succes – der har været stort fagligt udbytte af temaugerne og de mellemliggende 4 uger er et passende tidsrum til undervisningsforløb i almindelige fag.

Det kræver at lærerne planlægger og strukturerer undervisningen, så man når alle faser i et forløb. Instruktion, elevarbejde og evaluering af elevens udbytte.

Og det er de rigtig gode til – planerne lægges nu på hjemmesiden, så forældre og andre kan følge med i, hvad der arbejdes med.

 

Lærerne:

Det har også været et år med faglige udfordringer for skolens lærere.

Men de er jo dygtige, så det er gået rigtig godt.

Det skæve antal elever i de forskellige årgange gjorde det nødvendigt at lave 2 hold med samlæsning af 3 årgange – 1.2.3. kl. og 7.8.9.kl.

Claus og René tog mod udfordringen til at blive klasselærere og sammen med faglærerne har de løst opgaven meget flot. De enkelte klasser er integreret til hold, hvor eleverne modtager fælles undervisning, men forventningerne til deres arbejde lægges ud fra de enkelte elevens evner og udviklingstrin. 

I det hele taget skal lærerne have stor tak for deres engagement og evne til at indgå i samarbejde med kolleger, ledelse og forældre omkring de faglige og sociale udfordringer, der hele tiden er til stede i vores skole.

Lærerne i udskolingen har haft store ambitioner med holdet.

At 9. Klasse skal til prøve har givet en ekstra dimension i undervisningen.

Lærerne har arbejdet hårdt på, at alle eleverne skulle få et stort fagligt udbytte – men der er også sket en helt fantastisk social udvikling i gruppen.

De kampe, der er kæmpet i årets løb har ikke været forgæves. Jeg mener, at de 5 elever, der forlader skolen med folkeskolen afgangsbevis i hånden er velkvalificerede til at vælge den retning, deres liv skal gå i.

Uanset, hvordan deres faglige karaktergennemsnit ligger, så har de alle de karakteregenskaber, der er så efterspurgte på alle områder af arbejdsmarkedet.

 Hele udskolingsgruppen er i stand til:

- at arbejde selvstændigt,

- tage ansvar,

- formulere en opgave og søge en løsning, 

- og samarbejde med andre, der ikke nødvendigvis ligner dem selv..

 

De kan kommunikere og argumentere på en ordentlig måde,

De er venlige og imødekommende overfor andre

– uafhængigt af alder, race, religion, nationalitet osv.

 

Det er kompetencer, der giver muligheder i en globaliseret verden.

 

Jeg tror, at det er det, der kommer ud af ”det lidt blandede liv”, vi har her på skolen

 

Som I kan se i budgettet, så koster lærerne mange penge, men de løser også deres opgaver på en meget konstruktiv måde.

Det giver stof til eftertanke, at der ikke har været frafald af elever i de samlæste hold, men 6. Klasse, der fik undervisning som ”aleneårgang” med en lille klassekvotient har haft et væsentligt frafald med bl.a. begrundelser i manglende muligheder for at finde en god kammerat i klassen.

Som en lille friskole må vi hele tiden være forandringsparate, da de politiske forhold sammen med forhold i skolens fortid begrænser de økonomiske handlemuligheder. Det kræver stor fleksibilitet at overleve og få en god skolehverdag til at fungere ud fra de givne økonomiske forhold.

 

-       Planerne for næste skoleår

 Vi har ( stort set) nået målet med at sætte de nuværende lokaler i stand, så der er pænt og hyggeligt.

Vi har et rimeligt udvalg af undervisningsmidler (der er dog altid flere ønsker)

 Økonomien strammer (som sædvanlig) men målet er at få skolen på et økonomisk niveau, hvor der bliver mulighed for at tilbyde lærerne efteruddannelse, få realiseret drømmen om et nyt undervisningshus med lokaler til naturfagsundervisning og kreative fag.

 Hvis disse mål skal nås er det nødvendigt at elevholdene får en størrelse, der giver mulighed for økonomisk opsparing.

Vi vælger til næste år at organisere undervisningen i 3 hold, så elevtallet i klassen blive noget større end der har været tradition for.

Mini, 1.og 2. klasse samlæses som indskolingsgruppe.

3.4.5 kl som mellemgruppen

6. vil blive delvist samlæst med 7.8 kl.

 

Som det ser ud nu vil der blive nogle fælles timer i fagene

dansk, matematik, viden om verden og i temaugerne. Der er et vist antal lærertimer, og det er op til de lærere, der skal undervise de 3 hold, at udarbejde en plan for, hvordan de resourser, der er – kan udnyttes bedst muligt.

Undervisningsformen skal ændre sig, når børnene bliver større…

Vær ikke bange for at jeres barn skal blive væk i mængden af andre børn – de er ved at være store, når de kommer i 6. Klasse – de har andre behov, end da de gik 1. Og 3. Klasse.

Fra 6. Klasse er målet, at de skal gøres klar til at sende ud i verden.

De vil hellere tilbringe tid med kammerater end med sine forældre.

De skal have lov til at arbejde sammen med kammerater om en opgave uden at der står en lærer parat med svar på alt.

De skal til at forholde sig til politiske begivenheder, krige, klimaændringer.

Fremmedsprog og fremmede kulturer.

Forandringer i kroppen, forelskelser og ungdomskultur.

Det er perioden for identitetsdannelse og fastlæggelse af de grundværdier, de vælger at lægge til grund for deres liv

de skal ikke længere beskyttes – de skal udfordres på det udviklingstrin, de er.  Det er udfordring til lærerne… og det ved jeg, at de godt klare…

– Det er deres valg, der er vigtige – vi skal ikke vælge for dem.

 

Planer for næste skoleår

Computere:

Der har i flere år været arbejdet på at skaffe en beholdning af bærbare computere. Vi har pt. 3 stk, og de bruges hver eneste dag. Der er etableret trådløst netværk over hele skolen, så de kan medbringes i klasserne, hvor der kan arbejdes med Internet i forbindelse med projektarbejder.

Fra 3.4. klasse er computeren et arbejdsredskab, der bør bruges regelmæssigt, og for elever, der er læsesvage er computeren et redskab, der for fremtiden vil være uundværligt i arbejdet på, at få ny viden gennem tekst.

”Adgang for alle” er et program, der kan downloades gratis. Man kan scanne en tekst ind i computeren, hvorefter computeren kan læse teksten højt for brugeren. Dette værktøj vil være en meget stor hjælp for de børn, der ikke er født med evnen til at læse og forstå en tekst.

Alle børn kan lære at læse, men for nogen er arbejdet med at læse en tekst så stort et arbejde, at den videre forarbejdning og forståelse er en uoverskuelig opgave.

Nogen holder op med at søge viden på det grundlag – til dem er computeren en fantastisk hjælper.

Rigtig mange gode undervisningsopgaver i næsten alle fag er tilgængelige på nettet – og fremtidens undervisning vil, for både læsesvage og hurtiglæserne være et redskab, de skal kunne betjene sig af fra omkring 4. klasse.

 

Forældre opgave – tid til opsparing..

Fra næste skoleår er målsætningen, at alle elever har en personlig bærbar computer med headsæt i tasken – ved siden af penalhuset – fra 3. eller 4. klasse.

Der sættes timer af til at undervise børnene i brugen af computeren, så individuelt arbejde

med opgaver – lige fra matematik til stavning og skrivning af historier, søgen efter viden til projekter m.v. foregår på egen computer.

Da det er en uoverkommelig opgave for skolen at finansiere dette indkøb, bliver det en opgave for familierne at sørge for computer til egne børn.

Skolen vil gerne være koordinator af fælles indkøb, da prisen vil være afhængig af det antal, der købes.

 

Skolens profil. Hvad får man for skolepengene….

Det er oppe i tiden, at fri- og efterskoler skal profilere sig for at få elever. Det er ikke længere nok at være en almendannende skole. Det er alle folkeskoler jo også.

Vi har altid sagt, at eleverne får en god faglig undervisning, men de får også noget mere – og det mere har været så svært at beskrive, hvori det ligger.

Jeg har lige været på et kursus, hvor underviseren sagde, at friskolerne uddanner ledere og iværksættere!

Friskolernes har en kultur, hvor personale, forældre og børn i fællesskab påtager sig ansvar for at få skolernes hverdag til at blive bedre end bare god.

Det handler om alt lige fra kagebagning til arbejdsdage. Børnene lærer, at det er naturligt, at man yder til det fællesskab man er en del af.

4.5.klasse har lige haft en overnatning på skolen i forbindelse med læseugen.

2 lærere vælger deres familie fra en nat for at være sammen med eleverne, og familierne møder med mad og kager i læssevis, for at der skal være nok til alle.

Forældre tager med på ture og tilbyder at køre, så klassen kan komme i teater i Odense uden voldsomme transportudgifter.

Man møder på skolen til arbejdsdage og papirindsamlinger – og børnene er med og leger med hinanden – men de ser også, at det kan være hyggeligt at arbejde for fællesskabet på en fridag.

Friskolens kultur hviler på ligeværdighed – hvor personale, forældre og børn er lige værdige, forstået på den måde at det for er tilladt for alle at føle sig lige så god som andre, uanset evner, udseende, økonomiske forhold osv.

Det handler om børn og voksnes adfærd.

Den måde man taler til hinanden på (sprog), den måde der undervises på (det handler om udvikling af og forventninger til det enkelte barn) de forventninger vi har til børnenes deltagelse i samarbejde og fælles projekter (sammenspil i musik, teater og andre forpligtende aktiviteter) at eleverne er aktive i undervisningen (find et spændende emne, læs om det, fremlæg din viden for andre og modtag respons på din indsats)

Denne kultur gør skolens mobningsfri, og tillader børn at udvikle et selvværd, der forhåbentlig følger dem resten af livet.

 

Skolen bør profilere sig på det vi er virkelig gode til –

Udvikling af en stærk identitet for det enkelte barn.

Kreativitet - Musik, kunst og teater som supplement til den faglige uddannelse.

Idræt og sundhed er oppe i tiden – et langt liv er målet. Området er fyldt med aktive sportsforeninger, der tilbyder fysisk aktivitet på mange felter.

Vore børn er aktive i foreningerne, og meget ofte er der til morgensamlingen børn, der har vundet medaljer og mesterskaber i svømning, håndbold, gymnastik osv.

MEN -  det lange liv skal der også være et godt indhold i – og det mener vi friskolens ”ekstra kulturelle og musiske dannelse” giver muligheder for.

Ved sammenspil og teater er det nødvendigt at holde fokus på sin del af opgaven, samtidig med at det er nødvendigt at holde øje med alle de andre. Man skal komme ind i musikken på et bestemt tidspunkt, man skal kunne sine replikker ellers går det fælles projektet i stykker.

Glæde, fantasi og evnen til at holde fokus samtidig med at overblikket bevares, trænes i musik og teater

Evnen til at fungere konstruktivt i fællesskaber er det ekstra, der på længere sigt giver ledere og iværksættere.

 

Børnehave:

Der arbejdes i øjeblikket på at oprette en børnehave for 10-15 børn under skolens drift.

Den skal danne grundlag for det fremtidige elevindtag samtidig med, at vi kan udnytte vores bygningsmasse på en måde, der kan bidrage positivt til skolens økonomi.

Børnehaven får hjemme her i hovedbygningen.

For at kommunen giver tilskud, kræves det, at der ansættes en uddannet pædagog som leder af børnehaven. Der er forskellige andre krav, som skal opfyldes, men det kan vi nu godt klare.

Vi skal have ansøgningen klar inden 1. Maj, for at børn og ungeudvalget  kan nå at godkende børnehaven inden 1. Juli med åbning pr. 1. August.

 Vi vil helst have børn på 4-5 år, men det vil nok være nødvendigt at åbne for 3 årige.

 Dog vil det være en betingelse, at de er renlige.

 Det vil være meget rart for nogen forældre kun at skulle hente børn et sted – komme til arbejdsdage et sted osv.

 Jeg glæder mig til at få den børnegruppe med – og da det forrige projekt ikke kunne lykkes, så vil det her alternativ være en god erstatning.

Personligt mener jeg, at det er fint, at indskoling og børnehave er i sammen hus.

Det giver spændende pædagogiske muligheder….

 Det næste skoleår bliver spændende – fyldt med muligheder

 – vi glæder os til at gå i gang med den endelige planlægning.