Oure Friskole og børnehave

Tilfredshedsundersøgelse

I november måned er der gennemført en evaluering af skolens samlede undervisningstilbud.

Forældrene har udfyldt et spørgeskema, hvor der er spurgt ind til følgende temaer:

1. elevernes faglige udbytte

2. skolens undervisningsmiljø

3. skole/hjemsamarbejde.

Se spørgsmål og den samlede opgørelse her:

Læs mere: Tilfredshedsundersøgelse

Det æstetiske undervisningsmiljø

Oure Friskole er en gammel skole, hvor det er vigtigt for alle, at der er et hjemligt præg.

Lokaler og områder er indrettet, så de er hensigtsmæssige til såvel undervisning som frikvarter.

Dekorationer på vægge og opslagstavler er elevernes arbejder. Maling af lokaler, syning af gardiner m.m. er forældrearbejde. Det har høj prioritet, at alle - forældre som elever - føler ansvar og ejerskab til skolen.

Det psykiske undervisningsmiljø

Skolens psykiske undervisningsmiljø er positivt præget af, at skolen ligger på et elevtal på ca 70. Dagligdagen er præget af stor åbenhed mellem elever og elever og elever og lærere.

Alle elever kender hinanden gennem fælles projekter i undervisningen, hvor der flere gange årligt arbejdes med aldersintegreret undervisning.

Klasserne er samlæst af flere årgange, bl.a. med det formål, at den enkelte elev får et socialt netværk ud over sin egen årgang.

Det er almindeligt, at elever knytter kontakter til hinanden gennem fælles interesser på tværs af klassetrin.

Skolen har udarbejdet en moppeplan, men da eleverne har tæt kontakt til lærergruppen – også i frikvartererne – tages næsten alle konflikter og tiltag til mobning i opløbet.

Det er almindeligt, at elever henvender sig til lærergruppen, hvis de føler sig utrygge af den ene eller anden årsag.

Forældre er opfordret til at henvende sig til klasselæreren, hvis de føler, at deres barn er utrygt i skolehverdagen.

ISkolen laver lejlighedsvis en spørgeskemaundersøgelse omkring elevernes psykiske undervisningsmiljø, hvor familierne får lejlighed til – anonymt – at svare på spørgsmål om elevernes trivsel i forhold til andre elever, lærere og undervisningssituationer generelt.

Efter undersøgelserne tager skolen stilling til, om der er områder indenfor det psykiske undervisningsmiljø, der bør arbejdes særligt med.

Det fysiske undervisningsmiljø

Bygninger og undervisningslokaler:

Skolen består af en hovedbygning og 2 pavilloner.

Hovedbygningens ene fløj rummer i stueetagen 2 store lokaler, der pt rummer undervisningslokale til Mellemgruppen samt SFO. Derudover er der køkken til SFO, toiletter og garderobe/gangarealer.

Hovedbygningens anden fløj rummer Oure Friskoles Børnehave.

I en sammenhængende tilbygning er det lokale, der benyttes til musikundervisning. Lokalet kan omdannes til scene i sammenhæng med salen ved teaterforestillinger.

Salen benyttes til morgensamlinger, idræt og skolefester. SFO benytter salen til leg og aktiviteter i åbningstiden.

Læs mere: Det fysiske undervisningsmiljø

Se skolen i billeder

Download årsplan og skema

Undervisningsplaner

© Oure Friskole
Joomla webudvikling Wied Webdesign