Skolens historie

1851 – 1900

”Hjemmets skole”

1851. Christen Kold opstarter en højskole i Ryslinge og året efter starter han Danmarks første friskole i Dalby, hvortil han også flyttede højskolen. 1855. Christen Kold besøger landmand Christen Hansen, søn af sognefogeden i Vejstrup. Dét møde inspirerer landmand Christen Hansen til at indrette en skolestue i ”Huggehuset” på Rosagergård i Vejstrup i 1856. Hans tidligere tjenestekarl på Rosagergård, Rasmus Hansen fra Gudme, bliver ansat som lærer efter at være blevet uddannet i ”de koldske skoletanker” i Dalby. Rasmus Hansen var eftersigende en fremragende lærer og en dygtig fortæller. Han skoleprogram var baseret på at ”Det er hjerterne der skal påvirkes og det sker bedst ved det mundtlige ord.” -citat Rasmus Hansen. 1856. Vejstrup friskole begyndte med 3 elever (landmand Christen Hansens egne børn), dette steg hurtigt til 10 og fire år senere var elevtallet 40. ”Børnetallet må ikke overstige 50, for der skal være et nært personligt forhold mellem lærere, børn og hjem.” – citat Rasmus Hansen. Rasmus Hansen døde i 1883 og hans efterfølger blev Sigvard Hansen, som siden sin barndom i Vestjylland havde været stærkt påvirket af det Grundtvigske livssyn. 1884. Ansættelsen af Sigvard Hansen skabte splittelse i forældrekredsen, da han var uddannet fra Skårup Seminarium – og de ville ikke have en ”seminarist” til lærer. Denne stridighed førte til at flertallet i skolekredsen samt nyansatte Sigvard Hansen og hans kone Anna stiftede Oure friskole 2. Maj 1884. Året efter blev man enige om at indstille Vejstrup friskole og den tilbageværende forældrekreds flyttede til Øster Åby friskole. 1891. Oure friskole rummede nu 50 børn, og det blev besluttet at opføre en ny skole på Tanghavevej overfor Oure Brugsforenings gamle bygning, som hidtil havde fungeret som friskole. Skolebygningen på Tanghavevej ligger der endnu (2024). Sigvard Hansen kom til at have sit virke i Oure friskole på Tanghavevej i 22 år indtil hans død i 1906. Sigvard Hansen arbejdede utrætteligt for dét han så som friskolens idé – at være ”Hjemmets skole” hvor den kristne tro, skolen og hjemmet fungerede som en enhed. Han og hans kone Anna var et meget afholdt lærerpar. Sigvard blev beskrevet som en redelig mand og en dygtig lærer. Overfor forældrene var han ubehjælpsom men overfor børnene var han fri og sikker, og lagde stor vægt på brug af bøger. Hans kone Anna var en frisk og livlig lærerinde, som underviste i de første klasser. Når eleverne fx skulle lære brøkregning, tog hun dem med ud i køkkenet, hvor der blev bagt pandekager, som blev delt i halve, kvarte og ottendedele, og som efterfølgende blev spist.

1900 – 1950

”Når hjem og skole går hånd i hånd”

1907. Efter Sigvard Hansens død i 1906 begyndte gårdmandssøn og friskolelærer, Chr. Jensen Elkjær sin lærergerning på Oure friskole som skoleleder og lærer.Året efter blev han gift med sin Marie, som han havde mødt på Ryslinge højskole. Det nye lærerpar underviste begge på skolen og blandt de 80 elever var også deres egne børn. 1910. Skolens fysiske indretning var på dette tidspunkt primitiv. Vand blev hentet ind fra en gammeldags vandpost, som stod i skolegården, og kakkelovne varmede de to skolestuer op om vinteren. Men Oure friskole havde god omtale og det afholdte lærerpar var samlingspunktet for børn og forældre. Især Chr. Jensen Elkjær havde et naturtalent for at læse og gengive ting. Han havde en vidunderlig fantasi og en god sangstemme, fortalte hans datter Thora senere. Han havde også en lille kort hasselkæp, som han gik rundt med – til tider fik eleverne et lille rap med den. 1917. Skoledagen startede med morgenandagt for alle. Først en sang og herefter fremsagde Elkjær Trosbekendelse og bad Fader Vor og så afsluttede man med en salme. Herefter gik Marie med de små klasser ovenpå, hvor der var en lille skolestue med et aflangt bord med bænke ved siderne og for bordenden en stol til Marie. Heroppe fortalte hun historier og eventyr, og eleverne lærte at regne og skrive med griffel på deres lille sorte tavle, som de selv medbragte. De sang børnesange og holdte op til tre frikvarterer om dagen, hvori de spillede bold med Marie og Elkjær fx var amerikansk fodbold populært. ”Marie var en rigtig friskolemor – hun tog sig ens af alle eleverne”, fortæller tidligere elev Asta Nielsen. I 2. Klasse tog Elkjær over med levende fortællinger af bibelske historie, som passede til årstiden eller højtiden. Alle timerne begyndte med sang, selv i geografi! Skoledagen sluttede med aftensang og derefter skulle man give Elkjær hånden ”og han slap ikke før han havde fanget vores øjne” fortæller Asta Nielsen. 1924. At være elev på Oure friskole i disse år betød at man kun gik i skole hver anden dag. I 1. Klasse begyndte skoledagen kl. 8 og sluttede kl. 12. Og i 2., 3. og 4. Klasse varede skoledagen fra kl. 8 til 15 om eftermiddagen. Om sommeren var man på udflugt med hestevogn til bl.a. Christiansminde, Thurø og Tåsinge. Vinterens store begivenhed var Juletræsfesten. Hér blev der sunget julesange og –salmer, og Elkjær læste en julehistorie højt i lyset fra det smukt pyntede juletræ. Så blev der igen sunget sange og danset, og uddelt hjerter og kræmmerhuse fyldt med godter. Der blev leget sanglege, spist hjemmebagt kage og til sidst fyrede man en raket af og afsluttede med aftensang. Svend Aage Nørgaard mindedes sin skoletid på Oure friskole med stor taknemmelighed: ”Vi børn fik lært at være børn. Vi ”lærte” bl.a. at ”undres” og at glæde os til næste skoledag. Vi sang meget og vi lærte meget og fik aldrig svært ved siden at følge med i realskolen.”. 1934. Thorvald Pedersen, som var friskole elev på dette tidspunkt fortæller om den afholdte skoleleder: ”Elkjær forstod at forene det kundskabsmæssige med det karakterdannende i sin undervisning, derfor blev hans lærergerning så rig.” – og han uddyber sin beskrivelse med: ”Vi, der kender Elkjær og har oplevet, hvilken stor gerning der kan øves i en skolestue, når hjem og skole går hånd i hånd, hvor lærer og barn mødes på rette måde, vil føle taknemmelighed mod lærerparret Elkjær.”

1940. Elkær er fortsat aktiv på friskolen selvom han på dette tidspunkt er 65 år. Men pligtopfyldene som han var, kom han gående ud til skolen selv i de hårde vintre. I næsten 40 år var han lærer i Oure Friskolekreds, stående på et fundament af et lyst grundtvigsk livssyn og af en dansk, folkelig og kristen ånd. Elkjær døde i 1951.

1950 – 1985

”Lejrskoler, fortælling og nye samarbejder”

1950. Hans Larsen og hans kone Marie overtager efter Elkjær i 1945. De er et ungt, imødekommende lærerpar, begge med rødder i friskole- og højskoleliv. De huskes som dygtige og menneskeligt kvalificerede lærere. Poul Jørgensen, tidligere elev beskriver sin tid på Oure friskole således; ”Det, som jeg husker bedst fra min skoletid på Oure friskole, er alle de stunder, der var præget af trygt samvær. Her levede skolen op til Christen Kolds ord om, at skolestuen skal være hjemmets stue.”. Hver morgen deltog alle elever i morgensang og morgenbøn og derefter fortælling. Senere på dagen fulgte de almindelige skolefag – gymnastik og håndarbejde lå som regel til sidst. Marie Larsen lærte de små at læse og skrive og brugte meget tid på højtlæsning. Og Hans Larsen fortalte bibelhistorie eller danmarkshistorie. Eleverne gik fortsat kun i skole hver anden dag. På den måde kunne man forblive i de forholdsvis små lokaler på Tanghavevej, fordi de mindre og større børn ikke gik i skole på samme tid. Dog var lærerne dér hverdag – også om lørdagen. I slutningen af 1950érne blev der ansat yderliggere en lærerinde til at hjælpe med undervisningen. Fra sin seminarietid havde Hans Larsen en kammerat som blev ansat ved en skole i Sydslesvig og i en årrække gæstede eleverne fra Oure friskole og skolen i Damholm hinanden i op til 8 uger ad gangen. Transporten frem og tilbage foregik på cykel og man overnattede på hølofter undervejs. Indlogeringen af elever og lærere foregik privat i forældrekredsen. 1959. Kirsten og Gunnar Kjær tiltræder som friskolelærere efter Marie og Hans Larsen. Kirsten Kjær var opvokset i friskolemiljøet og ønskede at arbejde som friskolelærer. For Gunnar Kjær, så det anderledes ud. Han havde ingen baggrund i friskoleverdenen og har i den forbindelse senere udtalt: ”Mødet med den dengang 75-årige traditionsrige friskole og dens levende og bevidste friskolekreds blev for mig en udfordring af betydelig dimension!”. Stort set alle der tilhørte friskolen hørte på dette tidspunkt også til Vejstrup Valgmenighed.Kjær fortæller senere, at denne omstændighed – at hjem, skole og kirke var en enhed, netop var det kraftcenter, der dannede grundlaget for det rige bevidste skole- og menighedsliv både han og hans kone kom til at opleve i deres syv år på skolen. 1964. I alle hverdagene var skolen fyldt med arbejde og oplevelser som fx læseaftener eller ungdomsaftener på skolen, som begge var velbesøgt af næsten hele skolekredsen. Valget af friskolen var på dette tidspunkt fortsat et klart udtryk for en fælles livsholdning. Dette indebar at medlemsskabet af friskolekredsen var livsvarigt, hvilket var en umådelig styrke for skolens virke og identitet. Særligt ungdomsaftenerne tiltrak unge fra hele egnen, også unge uden direkte tilknyting til friskolen og antallet af deltagere var støt stigende. Til sidst medførte det et reelt pladsproblem, hvortil Gunnar Kjær opfordrede de unge mennesker til at bygge en kombineret møde- og gymnastiksal. Hver og én af de unge fremmødte bakkede op om ideen og blev således aktive deltagere i at bygge en sal. Bestyrelse og skolekreds bakkede enstemmigt op om de unges byggeopgave og arkitekt Folke Olsen, Svendborg udarbejdede tegningerne til salen. Midlerne til bygeriet blev fuldt ud tegnet hos skolekredsens medlemmer i løbet af 14 dage. Da byggetilladelsen skulle hentes hos undervisningsminister Helweg Pedersen, var han så imponeret over de unges og skolekredsens offervilje at han omgående lod dokumentet udstede. Arbejdet med salen blev fordelt blandt de unge med hjæp fra deres forældre – alt skulle jo foregår efter fyraften. Som planlagt blev arbjedet udført og i september 1964 kunne man holde indvielse af den nye gymnastik sal, som fortsat står i forlængelse af den tidligere skolebygning på Tanghavevej (2024). 1966. Ingrid og Ole Møller overtog herefter lærergerningen de næste tre år. Det grundtvig-koldske skoleliv havde gode tider, og mødte næsten 100% opbakning til alle arrangementer – og dem var der mange af! Der var rig mulighed for samvær ved både forældremøder, forældreeftermiddage – og aftener, høstfest, adventsmøder og juletræsfest samt på lejrskoleture og skoleudflugter. Der var desuden blokfløjtehold, læseaftener, sangaftener og store musikarrangementer. Ebbe Frederiksen fortæller om sin tid som forældre på friskolen; ”Det er vores skole. Vi er alle skolekredsmedlemmer. Er man en gang kommet til at holde af sin friskole, følger man den livet igennem.”. 1969. Elevtallet på friskolen er nedadgående, og på vej under 20 elever da der ikke længere er nok børn i skolekredsen. Friskolelærer, Lars Skriver, erstatter Ole Møller som skoleleder for Oure friskole og i et brev til en god ven skriver han; ”Det er en god gammel grundtvigsk skole med en meget stor og trofast skolekreds bag sig. Forældrene er meget aktive og møder trofast op alle mand til forældremøder og lignende. Det er et heldagsjob at være friskolelærer. Vi er jo stedets kulturcenter; arrangerer møder (ca. 100 tilhørere hver gang), oplæsningsaftener (ca. 30-40 tilhørere hver 14. dag) sportstræning o.s.v. Det er anstrengende. Men sjovt er det altså.”. Mellem 1969-1974 stabiliseres elevtallet på 26 elever fordelt på 1. – 7. årgang. 1973. Elevtallet er steget til over 40 børn efter man i de forudgående år forsøgte at gøre skolen mere åben ved at invitere nye og ukendte forældre ind i samarbejdet. Strategien lykkedes og forældrekredsen var nu en stor og broget flok. Geografisk nåede den langt ud over Oure og Vejstrups grænser, og spredte sig nu fra Hesselager til Svendborg og Tåsinge i syd og over mod Brændeskov i vest.Det var en helt ny situation for Oure friskole at stå i.Det var nødvendigt at være villig til at samarbejde og acceptere folk, man ikke kendte på forhånd. Fokus i disse år var at skabe et fællesskab og et sammenhold indbyrdes mellem forældrekreds, skolekreds og bestyrelsen. Skoleleder Lars Skrivers  årsberetning i 1973 lød bl.a. således; ”Vi har ikke haft nogle disciplinære problemer. Vi har nemlig slet ingen disciplin. Vi har noget andet: Et forhold til hinanden, et fællesskab. Vi har haft det rart sammen, lige fra de mindste i Mikro til de største i 8. årgang. Det samme gør sig gældende med pensum. Det har vi heller ikke noget af. Vi forsøger i stedet at skabe et forhold til livet og stoffet og verden.”. 1974. Arne Larsen overtager pladsen som skoleleder efter Lars Skriver. Da Arne Larsen tiltræder er elevtallet på 31 børn og foruden Arne og hans kone Dana, er der ansat endnu en kvindelig lærer. Arne Larsen fortæller; ”Vi mærkede tydeligt, at der var interesse for friskolen. Friskolens legestue fik meget hurtigt børn, og de må have befundet sig vel, for mange af dem blev senere skolebørn hos os.”. I løbet af de næste 10 år oplever friskolen et stigende børnetal. Og frem mod 1984 danner Oure friskole nu rammen om 69 elever, 4 ansatte lærere samt skoleleder Arne Larsen.

1984 – 2011

”Traditioner, gymnastikopvisninger og emneuger”

1984. Oure friskole fejrer 100 års jubilæum i skolen på Tanghavevej, og i dén forbindelse udgives bogen Oure friskole 1884-1894 som indeholder beretninger, billedmateriale, breve og regnskaber fra friskolens 100 års historie. Skoleleder Arne Larsen skriver således i bogen; ”Oure friskole har levet i modgang og medgang i hundrede år, mest i modgang og pengetrang, men der har hele tiden været folk, som har sluttet op bag friskolen og gjort, at den kunne leve videre. Det vil der også være i fremtiden.”. Hverdagen på friskolen i 1980érne begyndte stadig med morgensang, dog var det nu én af klasserne som bestemte en sang og en salme. Der blev fortsat bedt morgenbøn og ved fødselsdage, blev der sunget dén fødselsdagssang som fødselaren valgte. Mandag, onsdag og fredag begyndte med dansk i første time. Biologi undervisning foregik oftest ude i naturen og i spisefrikvarteret havde 6.-7. klasse en frugtbod hvor de solgte æbler, brød og ostestænger. Overskuddet herfra gik til deres årlige Bornholmertur. Efter 7. Klasse måtte eleverne videre på enten ungdoms- eller efterskole, eller tage 8. – 9. Klasse i folkeskolen. 1990.  ”Det, at være friskole, er mere end det, at holde skole for børnene. Friskolen er også et sted, hvor der kan holdes møder og sammenkomster, et spændende arbejde men tidskrævende, men at tænke sig friskolen uden dette islæt, er utænkeligt.” – citat fra Arne Larsen, skoleder. Preben Ringgaard Møller blev skoleinspektør for friskolen i 1995 og frem til 2004. Friskole fællesskabet lever i bedste velgående i dette årti og op gennem 00érne. Der bliver holdt gymnastikopvisninger med fanebærer, fastelavnsfest på Oure bys sportsplads, barselsbesøgs hos klasselæreren, Luciaoptog om aftenen med brød, kaffe og julesange, julemarked med tombola og salg af flødekarameller, juledekorationer, nisser og håndarbejde samt hø til kaniner og marsvin. I løbet af skoleåret afholder man teaterforestillinger hvor alle elever er med, og emneuger om bl.a. indianere med udsmykning, totempæle, tipier, udklædning og bål. Der er lejrskoleture med overnatninger til fx Thurø hvor også lærernes egne små børn er med på tur. Den traditionsrige Høstfest om efteråret er stadig et højdepunkt, og den indledes nu med Oure Friskoles Venners generalforsamling. ”Vennerne”, som den selvstændige forældredrevne støtteforening bliver kaldt i daglig tale, er opstået i løbet af 1980érne, og er stadig aktiv 50 år senere i 2024. Efterårsferien blev skudt i gang efter TRIM-dagen, hvor eleverne løb enten 3, 5 eller 10 km – og bagefter fik kage, saft og diplom. Og nye traditioner finder også deres vej ind i årshjulet som fx Musikfestivalen på Oure friskole, som så dagens lys i maj 2003. En festival for unge musikinteresserde mellem 10-16 år, hvor mere end 70 unge musikanter spillede og sang for de mere end 200 fremmødte tilskuere. I dagligdagen var der svømning på skemaet om mandagen i Svendborg svømmehal. I frikvartererne spiler eleverne fodbold eller gynger. Og efter skole cykler de fleste hjem eller tager ”den kollektive”.  2005. Elin Boss Hansen bliver skoleleder og Oure friskole kan fejre 125 års jubilæum fire år senere i 2009.

2012 – 2024

”Tilbage til rødderne – nærvær, ånd og frihed”

2012. ”Der var fest og farver, kager og sandwiches, brandbiler og vandsprøjt, da Oure friskole bød indenfor til reception i skolens nye lokaler lørdag den 29. September 2012.” Citat fra Anders Carlsson, Folk & Fæ nr. 5 Oktober 2012.              Oure friskole købte den lukkede kommuneskole Sct. Michaels af Svendborg kommune og friskolen flyttede fra Tanghavevej 6 til Hammesbrovej 7, Oure. Året forinden havde friskolen fået ny skoleleder i Ole Folke Pedersen. Begrundelsen for at overtage den store kommuneskole var et stigende elevtal og deraf manglende plads. I forbindelse med fejringen af indflytningen skrev den daværende lærer Nina Grønning en ny sang til friskolen med hjælp fra skolens børn. Sangen hed ”Vi sætter spor”. De følgende år var fokus på at fylde de nye rammer med dén frie og visionære ånd som har præget Oure friskole siden begyndelse i 1884. I et digt skrevet i anledning af indflytningsfesten påpeger lærer Ellen Møldrup følgende ”… det store ved skolen i Oure er, at skolen er båret af nærvær og ånd og frihed, og skolen på den måde føjer sig smukt ind i den grundtvig-koldske friskoletradition.” Uddrag af fra artiklen ”Vi sætter spor…” i Folk & Fæ bladet bladet koldske friskoletraditiond og frihed, og skolen på den måde føjer sig smukt ind i den grundtvig-koldske friskoletraditiont, oktober 2012. Ole Folke Pedersen bliver afløst af Benni Hauge Pedersen på posten som skoleinspektør. På daværende tidspunkt går der omkring 120 elever på friskolen. Dette tal styrtdykker i løbet af de kommende år og Oure friskole bliver kastet ud i et internt stormvejr om økonomi, pædagogik og friskole ånd. 2019. Souschef Rasmus Vincent overtager skoleledertitlen, da Benni Hauge Pedersen vælger at gå af efter en turbulent tid, som leder.  I et interview med Fyns Amts Avis udlægger Rasmus Vincent en klar strategi for skolens kommende år – Oure friskole skal tilbage til rødderne! Tankerne om, at skolen er til for børnene – og ikke omvendt, ligger som en rød tråd i denne periode. For som Rasmus Vincent nævner; ”En friskole er jo baseret på nogle gamle værdier. En af de værdier er at møde barnet og undervise barnet, hvor det er rent fagligt, og ikke nødvendigvis, hvor det er rent aldersmæssigt … Det handler ikke om at gøre det nemt. Det handler om at gøre det rigtigt.” Interview med Rasmus Vincent, ”Det handler om at lave fed skole hver eneste dag, Fyns Amts Avis 18. August 2019. Hverdagen i den store skolebygning på Hammesbrovej summer af liv. I den ene ende af huset holder Oure friskoles børnehave til og hele vejen igennem skolen ligger klasseværelser, faglokaler, bibliotek og lærerværelse side om side. Skoledagen starter fortsat med morgensamlinger og sang – nu i den store Glassal midt i huset. Klassetrinene er samlæste for at give plads til elevernes forskellige faglige behov. Og både Høstfest, arbejdsdage og Juletræsfest er fortsat årlige traditioner. 2020. Corona har ramt verden og nedlukningen af Danmark bliver en realitet. Dette får også indvirkning på Oure friskole, hvor alle, både elever og voksne, bliver sendt hjem og undervisningen står sin prøve på online platforme og med hjemmeopgaver. Coronakrisen havde en indvirkning på både økonomi, fælleskab og ånd, men en beslutsom bestyrelse forældrekreds og lærergruppe fik friskolen igennem denne hårde periode. I december 2020, efter flere måneders arbejde hvor bl.a. Mikkel Oldenborg er hentet ind som pædagoisk konsulent, bliver Oure friskole 2.0 en realitet. Skolekredsen har arbejdet intens med at samle skolens værdisæt og frembringe dén visionære ånd som friskolen hviler på. Friskolens nye logo hedder nu Oure friskole –hjerne, hjerte og sjæl. Dagen for Oure friskole 2.0 bliver markeret med en smuk lyspose fest udendørs, hvor elever, forældre og skolekreds deler netop dét de er taknemmlige for ved Oure friskole. Bestyrelsen skriver således i et nyhedsbrev i december 2020; ”Markeringen af OF 2.0 kaster lys på dét der gør at vi som forældre vælger Oure friskole til vores børn og hvordan vores børn oplever dét at være barn på Oure friskole. Vi oplyser – helt bogstaveligt – alle de værdier vores lille unikke friskole består af.”

2021. Der blev i dette år arbejdet på højtryk for at ”komme tilbage til rødderne”, hvilket i praksis kom til at betyde at man valgte at samle hele skolen i den ene ende af den store bygning for at genskabe følelsen af at være en lille skole. Herudover blev der opstartet forældrerengøring for bl.a. at gøre skolen til forældrenes skole igen.  Tankerne var desuden at få fællesskabet til at blomstre, og åbne op for skolen således at nye familier kunne finde deres vej til Oure friskole fx fik skolen en Instagram konto og var aktiv på Facebook og havde reklamespots i Svendborg biograf. Desværre måtte både vuggestue og børnehave lukke ned, således at friskolen igen kunne holde sit fokus på dens oprindelige kerne – at lave god skole hver eneste dag. I efteråret samme år blev Danmark ramt af energikrise, i takt med at Rusland invarderede øst Ukraine. Skolen rykkede fysisk endnu tættere sammen af for at tilgodese udgifterne til de tårnhøje gaspriser til opvarmning af lokalerne, hvilket endte med at være rettidge omhu for skolens økonomi. I hverdagen bragte dette et nyt niveau af nærvær med sig, og to år senere holdes der stadig fast i det tætte og nære skolemiljø, som blev skabt i ´21. 2022. I foråret kontaktede en tidligere forældre på friskolen, skoleleder Rasmus Vincent for at høre om man på friskolen ville hjælpe med at indkvartere en bus med ukrainske flygtninge i den ubrugte del af skolen. Bestyrelsen gav grønt lys, og på ganske kort tid og med kæmpe opbakning fra skolekredsen og lokalmiljøet, omdannede man de tidligere klasselokaler til soveværelser og hyggekroge til de kommende ukrainere. De 21 ukrainske flytninge, både børn, voksne og ældre, endte med at blive boende på skolen i 165 dage, men de venskaber der blev knyttet undervejs i perioden vil formodentlig være livslange. 2024. Hverdagen på Oure friskole bærer fortsat præg af frisind, fællesskab og visionære ideer. Bestyrelsen besluttede i 2023 at sætte Mindfulness på skoleskemaet, side om side med dansk, svømning og matematik. Sidstnævnte har desuden indeholdt undervisning i SKAT og hverdagsøkonomi til udskolingseleverne for at ruste dem bedre til livet efter skolen. Noget den nuværende skatteminister Jeppe Bruus lagde vejen forbi friskolen for at opleve med egne øjne i efteråret ´23. Elevtallet ligger i disse år på 55 og der kommer mange nye familier til. Mange af de gamle traditioner bliver fortsat holdt i hævd som fx Høstfest, lejrskole, TRIM-dag, Lucia-optog, Julegudstjeneste, Juletræsfesten, Fastelavnsfest, fællesarbejdsdage og Teateruge samt årets mange emneuger. Men en friskole står aldrig stille, så allerede nu arbejdes der på nye tiltag! En helt ny indskolingsklasse ser dagens lys i december ´24 i nyindrettede lokaler. Og så er kimen ved at blive lagt til bl.a. at renovere gymnastiksalen og bygge en stor ny legeplads – til gavn for både skolens elever og lokalsamfundet i Oure.  I den ubrugte del af skolens ejedom er Frie Hjerterum flyttet ind og har på kort tid forvandlet de gamle klasselokaler til et fælles samlingssted for alle aldre. Lige om lidt vil vi sammen fejre Oure friskoles 140 års jubilæum med sang, teater og kage samt en udstilling hvori disse plakater vil indgå. Tak for hundredefyrreårs skoleliv og historie med ønsket om at Oure friskole stadig må være på vej.  Nu er det vores tur til at tage fat og føre videre.

Snip, snap snude, nu er historien ude. Tip, tap, tønde, nu kan du begynde.