Støtteforening ´Vennerne´

Støtteforeningen ´Vennerne´

– en forældredrevet støtteforening!

Om os

Oure Friskoles Venner har som vision at være en forening som positivt bidrager til børnenes år på skolen. Vores fokus er at hjælpe skolen i form af konkrete midler og gaver samt at skabe sociale oplevelser, der kommer alle Oure Friskoles børn og deres familier til gode.

Vi afholder sjove arrangementer i løbet af hvert skoleår, hvor vi, på forskellig vis, samler penge ind. For eksempel afholder vi vores årlige sponsor-cykelløb samt har en fortløbende indsamling af batterier i klasserne. Vi laver julegaveværksted for alle skolens elever og er altid klar på nye tiltag.

Foreningen er drevet af frivillige forældre til børn på skolen og der er altid plads til flere på holdet. Måske er du mest til at lave mad – måske du kan lide at planlægge en fest eller bygge – alle er velkomne! Med mange medlemmer kan vi dele opgaverne imellem os, så det forbliver sjovt at glæde børnene år efter år.

Læs mere om os og sidste nyt på Vennernes tavle, der er i gangen ved SFO-køkkenet.

Foreningen har bl.a. støttet med følgende:

  • Nye Mooncars
  • Mobilt værksted til cykler og scooter
  • Renovering af den store multibane og mål
  • Massagestol til ansatte
  • Gynger og træ til sandkassen
  • Legetøj og redskaber

Hvordan kan du støtte `Vennerne`

  • Du kan melde dig ind – din tid er det dyrebareste du kan donere til dit barns skole
  • Du kan møde op til vores arrangementer og købe en omgang til familien! Vi sælger nemlig drikkevarer til alle skolens arrangementer.
  • Du kan donere alle jeres batterier i jeres barns klasses batterispand, som står i hvert klasselokale. Den klasse som indsamler flest batterier vinder en fælles klassetur!
  • Du kan donere et valgfrit beløb til konto 5986 1700710

Kontakt ´Vennerne´

  • Hvis du vil være en del af vennerne og hjælpe med at afholde arrangementerne!
  • Hvis du har ideer som du vil have vores hjælp til at sætte i værk!
  • Hvis du kender lokale firmaer, som er interesserede i at give en sponsorgave eller anden støtte.

Fang én af os på Viggo – i skoleåret 25/26 er vi

  • Sanne Pedersen
  • Kathrine Qvistgaard
  • Sebastian Vedel
  • Lena Nørreskov
  • Mia Jørgensen

Vi ses!